På denne planet er vi blevet så gode til at modsætte os glæde. Vi har glemt at lytte til vores sjæls kalden. Vi fornægter frihedstrangen i vore hjerter. Vi undertrykker kærligheden og påskønnelsen og udtrykker i stedet kritik. Det er sørgeligt!
Mange af os ved mere om sex end om kærlighed. Så vore unge tror, det vigtigste at udforske er sex i stedet for at dyrke kærligheden. Hvor trist!
Vi forherliger vold og krig. Vi kan dårligt tænde for TV uden, at det handler om vold, mord og ufred. Sikke en chance vi misser for at sætte fokus på kærligheden, medfølelsen og barmhjertigheden!
Kærligheden lever altid i os, vi skal bare udtrykke den. Kærlighed er vores fundament, det er det, vi i bund og grund, er. Der findes kun én kærlighed. Så åbn dit hjerte og lad kærligheden strømme, for ellers straffer du dig selv med en eller anden indbildt skyld. Der er ingen grund til skyldfølelsen. Føl kærligheden til det menneskelige i dig, vi kan alle fejle. Du er i gang med at lære at færdes kærligere på denne jord, hvor kærlighed skaber mere kærlighed. Ligesom skyld skaber mere skyld og straf og starter en negativ spiral. Så start en positiv spiral i dag! Valget er dit, jeg ved godt, hvad jeg vælger!
Selv om hele verden skulle tale om skyld og straf, og ingen taler om og lærer os kærlighedens sprog, så er det på tide, der bliver sat fokus på det, og vi lærer hinanden, hvordan vi når videre hen ad den sti. Vil du være med? Vil du komme med dit input? Her er chancen!
Heldigvis er der flere og flere, der lærer os om kærlighed, så vi kan kende og praktisere kærlighedens sprog.Kom slut dig til os, så vi kan skabe en kærlig verden!
Min fantasi rækker dårligt til at forestille mig, hvordan en sådan verden ser ud. Men jeg ved, hvordan en verden fuld af skyld, skam og straf ser ud. Vi har levet i den i generationer. Nu må vi se at komme videre! Mit hjerte hungrer efter en kærligere version. Vær med til at kaste en kærlig sten i vandet, som kan sprede sig som ringe i det store menneskehav! Sæt dit hjerte frit!
Hvad gør du for at åbne dit hjerte?